Gravid fotografering
Graviditeten er en helt unik tid i dit liv.
En tid værd at forevige med smukke billeder.
Mindet om at være gravid forsvinder hurtigt, når din nyfødte ankommer. Det er fantastisk at se tilbage på hvordan du så ud og følte dig, mens din krop udførte et mirakel – det er svært at huske præcist efterfølgende.
Gravid fotograferingen vil være en afslappet og naturlig oplevelse. Fokus vil være fuldstændigt rettet mod dig, din voksende baby og jeres lille familie.
Mit mål er at skabe et afslappet og behagelig atmosfære, hvor du/I føler jer helt komfortable, så vi kan fange autentiske og naturlige øjeblikke. Det handler om at indfange skønheden i din graviditet.
Jeg anbefaler, at du får taget billederne, når du er 32-36 uger henne.
Gravid Fotografering pris

2.400,-
Op til 60 minutters familie fotografering
Én lokation
30+ billeder redigeret og leveret i højeste kvalitet
Levering i privat online galleri
Nemt at downloade samt dele billederne med familie og venner
Hvad skal du have på til en gravid fotografering?
Du bør vælge en kjole, der giver dig den mest smigrende silhuet til dine graviditetsbilleder. Her er et par ting du bør overveje:
- En top eller kjole, der sidder tæt foroven, altså tæt fra brystet og til lige over maven.
- En kjole eller nederdel, der falder løst fra lige over maven. Den bør ikke sidde stramt under maven. Det er altid en smagssag, men jeg foretrækker en løs og flydende nederdel, der giver bevægelse i graviditetsbillederne. Det ser mere smigrende ud og giver dig samtidig noget at lege med eller svinge rundt med på billederne.
- Kjolen bør gå til ned omkring dine ankler. Ikke meget længere end det, hvis du vil undgå at den er i vejen. Det er også fint at den er lidt kortere, hvis du gerne vil vise dine sko frem. Typisk ser en kjole mere romantisk og flydende ud.
Du kan sagtens tage et andet outfit med, som er helt anderledes, men til hoveddelen af sessionen er dette, hvad der plejer at fungere bedst.
Hvilken farve tøj er bedst?
Formålet med en gravid fotografering er at fremhæve din smukke mave. Derfor bør du også vælge farver der fremhæver den. Det betyder, at du helst IKKE skal vælge sort, mørkeblå eller andre meget mørke farver, da de skjuler maven og gør den svær at se – og det er jo ikke det, du er ude efter.
Farver i lyse til mellemtonede nuancer gør det godt og skaber et flot og harmonisk look på billederne. Du kan evt. finde inspiration her.

Kan du have børn eller partner med til en gravid fotografering?
Ja! Endelig. Du må meget gerne have dine børn eller partner med, når vi tager dine gravidbilleder.
Hvis du har en partner med, kan det være en god ide at vælge komplementærfarver, så I ikke har præcis samme farve på. Det kan hurtigt betyde at I ”smelter sammen” og at det er svært at adskille jer på gravidbillederne.
Tid til din egen gravid fotografering?
Du kan kontakte mig her, hvis du har spørgsmål omkring en gravid fotografering eller er klar til at vi sammen skal skabe dine små minder af graviditeten.
Email louise@littlememories.dk

